Girls hanging out around a FLEXA high bed

Højsenge

37 produkter
    37 produkter
    Udsolgt
    Udsolgt
    Senest set

    Det er vigtigt for børn i alle aldre at have rammerne til at sove godt om natten. Store som små børn udvikler sig hele tiden og har brug for energien til at lære, lege og fordybe sig, så de hele tiden kan blive klogere på verden omkring dem. Det kræver en god seng at sove i om natten, og mangler dit store barn en ny seng, er en højseng et godt valg. Med en højseng får I en seng, der kan bruges af børn fra 8 år og helt op i teenagealderen. Her på siden finder du vores mange forskellige modeller, så du sammen med dit barn kan vælge den helt perfekte seng til børneværelset.

    HØJSENGE I STILRENT DESIGN, DER ALDRIG GÅR AF MODE

    Veludhvilede børn er både sundere og lykkeligere, og god nattesøvn kræver en god og behagelig seng. Det får du med en højseng fra FLEXA, der er et særligt fleksibelt møbel med mange muligheder. Selvom større børn typisk har mindre legetøj end de helt små, så betyder det ikke, at behovet for plads på værelset forsvinder. Gamle behov erstattes blot med nye i takt med, at børnene vokser, og hvor der førhen gerne skulle være plads til masser af leg på gulvet, behøver de større børn typisk en god plads til lektielæsning, afslapning og fordybelse i kreative projekter.

    Omskiftelige behov stiller krav til værelsets indretning, der ofte må justeres, når børnene bliver ældre. Til de større børn kommer du langt med en højseng, der udnytter rummets højde og efterlader masser af plads under sengen til opbevaring, skrivebord, hyggekrog med sofa eller hvad end, dit barn måtte ønske sig. Brug for eksempel vores opbevaringsmøbler under sengen til opbevaring af dit barns tøj, bøger eller legetøj. Højsengen fra Popsicle er tilmed udstyret med smarte opbevaringsløsninger, som er en integreret del af trappen i enden af sengen, og her der plads til alt lige fra legetøj til bøger og tegnegrej.

    Udformningen på sengene gør det nemt at ombygge dem efter behov. Ønsker barnet for eksempel at lave sin højseng om til en lav enkeltseng, gøres det let ved at fjerne en del af benene på højsengen. På den måde kan yngre søskende også få glæde af sengen, selv hvis de endnu ikke har en alder, hvor de er store nok til højsengen. Muligheden for en lav seng kan også komme børnene til gavn, når de bliver ældre, hvor de hellere vil have en sofa-lignende model, til når de har vennerne med hjemme på besøg.

    HØJSENG MED SKRIVEBORD TIL DE STORE BØRN

    Når dit barn når skolealderen, er det rart at have et godt sted til lektielæsning og til generel fordybelse i små og store projekter. Har barnet brug for at trække sig lidt tilbage for at få ro efter en lang dag, er det smart med et skrivebord på værelset, hvor der er plads til fordybelse. Vi har flere modeller, hvor skrivebordet enten nemt kan monteres under højsengen eller allerede er en integreret del af møblet. Du finder højsenge med skrivebord i både vores White-, Nor- og Classic-kollektioner.

    EN FLEXA HØJSENG ER EN HOLDBAR LØSNING

    Vores højsenge fremstilles i kvalitetsmaterialer såsom massiv eg og birk samt finér og MDF, hvilket sikrer en stabil højseng, der kan klare små som store børns tumult. De slidstærke materialer gør, at vores senge og gå i arv fra barn til barn, selvom de udsættes for lidt af hvert. Sengene fås tilmed i flere længder i serierne Classic, White, Nor og – så der er med andre ord rum for vokseværk. FLEXA højsenge er som altid udstyret med skridsikre trappetrin, afrundede håndtag og sengeheste hele vejen rundt, der sørger for sikkerheden, selvom barnet kommer godt op i højden.

    Hver kollektion, der hver især tilbyder en bred vifte af danske designs med afrundede kanter, kommer samtidig i fine afbalancerede farver. Her er ingen skarpe kanter at slå sig på, og hvert enkelt design blender smukt ind i indretningen i ethvert hjem. Udtrykket er tidløst, og går derfor ikke bare lige sådan af mode. Med en højseng fra FLEXA er du derfor garanteret et møbel med en lang levetid, der kan bruges af det samme barn igennem hele barndommen.

    ET RUM FOR UDVIKLING OG STORE DRØMME

    Helt fra den tidlige barndom drømmer mange børn om, hvad de gerne vil være, når de bliver store. Grundstenen til et menneskes identitet lægges allerede i barndommen – og det at finde ud af, hvem man er, eller hvem man gerne vil være, fylder særligt, når børnene bliver lidt større og nærmer sig teenagealderen. Som forælder kan du støtte barnet ved at skabe gode rammer for læring, kreativitet og udvikling, og det særligt når barnet kommer i skolealderen, hvor nye behov og interesser viser dig. Giv plads til store drømme på børneværelset, og oplev dit barn blomstre og gradvist finde sig selv og sit ståsted her i livet.

    Store drømme starter med en god nattesøvn. I en højseng er der både plads til nattens drømmesøvn og alle dagdrømmene i de lyse timer. Forkæl dit barn med en lækker seng med god madras, behagelig dyne og pude fra vores Sleep-kollektion. Så giver du dit barn de bedste forudsætninger for at få det maksimale ud af dagen, ved at sove godt om natten.